Forbedring af medicin-modulet: Sikkerhedsdialog ved uafsluttede administreringer
Vi har på baggrund af henvendelser til supporten identificeret en udfordring i medicin-modulet, som vi nu adresserer med en kommende opdatering for Sensum App.
Baggrund
Vi mistænker, at der i nogle tilfælde markeres medicin med flueben, men at det afsluttende swipe — som bekræfter administreringen over for systemet — ikke altid bliver udført. Det betyder, at administreringen ikke registreres, selvom medarbejderen oplever at have gennemført den.
Hvad ændrer vi?
Vi indfører en sikkerhedsdialog, der vises hvis man forsøger at forlade en ordination med uafsluttede administreringer. Dialogen giver den medicinansvarlige mulighed for enten at gå tilbage og færdiggøre sit arbejde, eller bevidst fortsætte uden at gemme.
Derudover sikrer vi, at man forbliver på administrationsskærmen, indtil systemet har bekræftet modtagelsen af ens registreringer.
Hvad skal du som medicinansvarlig huske?
Swipe er fortsat det nødvendige sidste skridt for at gemme en administrering
Når skærmen skifter tilbage til oversigten, er dine data registreret korrekt
Du kan altid validere dine registreringer via borgerens medicin-log direkte i Sensum App.
Check out our Privacy Policy:
https://global.eg.dk/about-eg/treatment-of-data/